Skip to Content
Akademisk Mode
Forskningsoplæg

Globalization and the Welfare State

En paneldataanalyse af 32 OECD-lande, 1980–2023.

Samarbejdspartnere
 Mød Forskningsteamet

Karakter

10

Metode

Panel FE

Lande

32

Observationer

996

Seminaropgave på økonomistudiet ved Københavns Universitet, afleveret 3. juni 2026 og vejledt af Amalie Sofie Jensen. Skrevet sammen med Jonas Skov Nielsen og Sheng Ye Michael Chen. Estimaterne er korrelationelle, ikke kausale — globalisering tildeles ikke tilfældigt til lande, og det er en begrænsning vi behandler eksplicit frem for at tale udenom.

Resumé

Presser globaliseringen velfærdsstaten i knæ, eller skaber den efterspørgsel efter mere social beskyttelse? Vi undersøger spørgsmålet med sociale overførsler som andel af BNP i 32 OECD-lande fra 1980 til 2023 — en forlængelse af Yay og Aksoy (2018) med 13 ekstra år, der omfatter både finanskrisen og pandemien. Vi finder ingen robust generel sammenhæng. Social globalisering er den eneste af de fire KOF-indeks, der er signifikant i baseline-modellen, og det resultat overlever ikke en test for omvendt kausalitet. Til gengæld finder vi noget mere interessant: selve sammenhængen er ustabil over tid. Rullende regressioner viser koefficienter, der skifter fra insignifikante til positive og signifikante, i takt med at estimationsvinduet fyldes med observationer efter 2008, og en Chow-test bekræfter et strukturelt brud netop dér. Konklusionen er metodisk: ét langsigtet estimat over 44 år beskriver ikke én relation, men gennemsnittet af flere forskellige.

Tvinger globaliseringen velfærdsstaten til at skrumpe?

Det er en af de mest sejlivede påstande i økonomisk debat: når kapital, virksomheder og arbejdskraft kan flytte over grænser, må lande sænke skatterne for at holde på dem — og så har de ikke råd til velfærd. Den modsatte påstand er lige så udbredt: åbne økonomier er mere udsatte for chok udefra, så borgerne kræver mere social sikring, ikke mindre. Begge historier er plausible, begge har prominente fortalere, og de kan ikke begge være rigtige. Vi testede dem på 44 års data fra 32 rige lande.

En populærvidenskabelig gennemgang af projektets hovedkonklusioner uden teknisk jargon.

Forskningsspørgsmål

Holder sammenhængen mellem globalisering og sociale overførsler, som den findes hos Yay og Aksoy (2018), når stikprøven forlænges til 2023?

Adskiller sammenhængen sig systematisk på tværs af velfærdsregimer — eller er regime-heterogeniteten i litteraturen et artefakt af den valgte periode?

Er relationen overhovedet stabil over tid, og hvad betyder det for de enkeltkoefficienter litteraturen normalt rapporterer?

Metode & Identifikation

Modelramme

Paneldatamodel med tovejs-faste effekter: landefast effekt δᵢ og årsfast effekt γₜ. Sociale overførsler i procent af BNP er proxy for velfærdsstatens størrelse, og alle højresidevariable er lagget ét år.

Identifikationsstrategi

To specifikationer. Baseline estimerer hvert KOF-indeks separat med makroøkonomiske og demografiske kontroller. Heterogenitetsspecifikationen tilføjer interaktionsled mellem globalisering og fire velfærdsregimer, med det socialdemokratiske regime som reference, og de regimespecifikke marginale effekter beregnes efterfølgende.

Data & Frekvens

32 OECD-lande, årlige observationer 1980–2023, N = 996 i de fuldt specificerede modeller. Afhængig variabel fra CPDS; globalisering fra KOF; kontroller fra OECD og Verdensbanken.

Estimeringsmetode

Within-estimator med standardfejl klyngefordelt på landeniveau. Robusthed via Driscoll-Kraay-standardfejl, rullende regressioner over 10-årige vinduer, Chow-test for strukturelt brud og feedback-regressioner for omvendt kausalitet.

[ Transmissionsmekanisme: Modelarkitektur ]

Resultater

  • Ingen robust generel sammenhæng. Af de fire KOF-indeks er kun social globalisering signifikant i baseline (β = 0,129, t = 2,63). Samlet globalisering (0,088), økonomisk (−0,020) og politisk (0,046) er alle insignifikante med landeklyngede standardfejl.

  • Det ene signifikante resultat er sandsynligvis omvendt kausalitet. Feedback-regressioner viser, at laggede sociale overførsler forudsiger social globalisering (β = 0,225, t = 2,15) — altså den modsatte retning af den, litteraturen normalt undersøger.

  • Regimeforskellene er reelle, men svagere end de ser ud. Middelhavsregimet adskiller sig positivt fra det socialdemokratiske på alle fire indeks, og det liberale på samlet og økonomisk globalisering. Men interaktionsled måler forskelle fra referencen, ikke effekter i sig selv.

  • Ser man på de marginale effekter inden for hvert regime, er kun ét estimat signifikant: økonomisk globalisering i socialdemokratiske velfærdsstater, med koefficienten −0,187 — den eneste egentlige støtte til efficienshypotesen i hele analysen.

  • Relationen er historisk betinget. Rullende regressioner over 10-årige vinduer viser koefficienter, der er insignifikante eller negative før 2015 og bliver positive og signifikante i de vinduer, der domineres af observationer efter finanskrisen (samlet globalisering: 0,183 i vinduet, der slutter i 2023).

  • En Chow-test afviser parameterstabilitet i 2008 for alle fire indeks (F mellem 4,9 og 9,9, alle p < 0,001). Regime-heterogeniteten hos Yay og Aksoy (2018) holder derfor ikke, når stikprøven forlænges til 2023.

Teknisk Robusthed & Refleksion

Kritiske svar på metodiske valg

Resultaterne kort fortalt

En populærvidenskabelig gennemgang af projektets hovedkonklusioner uden teknisk jargon.

Ingen af dem holder generelt. Der er simpelthen ikke nogen stabil sammenhæng mellem, hvor globaliseret et land er, og hvor meget det bruger på sociale overførsler. Men det mest brugbare resultat er ikke selve nullet — det er, at spørgsmålet er stillet forkert. Da vi kiggede på 10-årige perioder ad gangen i stedet for hele forløbet under ét, viste det sig, at sammenhængen skifter fortegn undervejs. Før finanskrisen peger den svagt i én retning, efter finanskrisen i den anden. Det betyder, at to forskere kan analysere præcis det samme spørgsmål med præcis den samme metode og nå modsatte konklusioner, alene fordi deres data stopper i forskellige år. Det forklarer meget godt, hvorfor forskningen på området har været så uenig med sig selv.

Litteraturnetværk

17værker
·
25forbindelser

Grafen er interaktiv og henter et 3D-bibliotek på omkring 1,2 MB. Den indlæses først, når du beder om den.

Intellektuelt Ophav

Opgaven er en direkte forlængelse af Yay og Aksoy (2018) og trækker på to litteraturer: den teoretiske debat mellem kompensations- og efficienshypotesen, og velfærdsregimelitteraturen efter Esping-Andersen. Grafen viser citationsnetværket med denne opgave som centrum.

Author & Project
Kerneteori
Nyere Evidens
Context

Interaction

Drag to rotate • Scroll to zoom

Litteraturliste

  • Agersnap, O., Jensen, A., & Kleven, H. (2020). The Welfare Magnet Hypothesis: Evidence from an Immigrant Welfare Scheme in Denmark. American Economic Review: Insights, 2(4), 527–542.
  • Alesina, A., & Wacziarg, R. (1998). Openness, country size and government. Journal of Public Economics, 69(3), 305–321.
  • Armingeon, K., Engler, S., Leemann, L., & Weisstanner, D. (2025). Comparative Political Data Set 1960–2023. University of Zurich, Leuphana University Lueneburg, and University of Lucerne.
  • Autor, D. H., Dorn, D., & Hanson, G. H. (2013). The China Syndrome: Local Labor Market Effects of Import Competition in the United States. American Economic Review, 103(6), 2121–2168.
  • Bergh, A. (2021). The compensation hypothesis revisited and reversed. Scandinavian Political Studies, 44(2), 140–147.
  • Bohle, D., & Greskovits, B. (2007). Neoliberalism, embedded neoliberalism and neocorporatism: Towards transnational capitalism in Central-Eastern Europe. West European Politics, 30(3), 443–466.
  • Brady, D., Beckfield, J., & Seeleib-Kaiser, M. (2005). Economic Globalization and the Welfare State in Affluent Democracies, 1975–2001. American Sociological Review, 70(6), 921–948.
  • Busemeyer, M. R. (2009). From myth to reality: Globalisation and public spending in OECD countries revisited. European Journal of Political Research, 48(4), 455–482.
  • Devereux, M. P., Lockwood, B., & Redoano, M. (2008). Do countries compete over corporate tax rates? Journal of Public Economics, 92(5–6), 1210–1235.
  • Dreher, A. (2006a). Does globalization affect growth? Evidence from a new index of globalization. Applied Economics, 38(10), 1091–1110.
  • Dreher, A. (2006b). The influence of globalization on taxes and social policy: An empirical analysis for OECD countries. European Journal of Political Economy, 22(1), 179–201.
  • Driscoll, J. C., & Kraay, A. C. (1998). Consistent Covariance Matrix Estimation with Spatially Dependent Panel Data. The Review of Economics and Statistics, 80(4), 549–560.
  • Egger, P. H., Nigai, S., & Strecker, N. M. (2019). The Taxing Deed of Globalization. American Economic Review, 109(2), 353–390.
  • Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism. Princeton University Press.
  • Ferrera, M. (1996). The 'Southern Model' of Welfare in Social Europe. Journal of European Social Policy, 6(1), 17–37.
  • Fetzer, T. (2019). Did Austerity Cause Brexit? American Economic Review, 109(11), 3849–3886.
  • Frankel, J. A., & Romer, D. (1999). Does Trade Cause Growth? American Economic Review, 89(3), 379–399.
  • Giovanni, J. di, & Levchenko, A. A. (2009). Trade Openness and Volatility. The Review of Economics and Statistics, 91(3), 558–585.
  • Gygli, S., Haelg, F., Potrafke, N., & Sturm, J.-E. (2025). The KOF Globalisation Index – Revisited. The Review of International Organizations, 14(3), 543–574.
  • Hines Jr., J. R., & Summers, L. H. (2009). How Globalization Affects Tax Design. Tax Policy and the Economy, 23(1), 123–158.
  • Kim, T. K., & Zurlo, K. (2009). How does economic globalisation affect the welfare state? Focusing on the mediating effect of welfare regimes. International Journal of Social Welfare, 18(2), 130–141.
  • Leibrecht, M., Klien, M., & Onaran, Ö. (2011). Globalization, welfare regimes and social protection expenditures in Western and Eastern European countries. Public Choice, 148(3), 569–594.
  • Marshall, J., & Fisher, S. D. (2015). Compensation or Constraint? How Different Dimensions of Economic Globalization Affect Government Spending and Electoral Turnout. British Journal of Political Science, 45(2), 353–389.
  • Meinhard, S., & Potrafke, N. (2012). The Globalization–Welfare State Nexus Reconsidered. Review of International Economics, 20(2), 271–287.
  • Pesaran, M. H. (2004). General Diagnostic Tests for Cross Section Dependence in Panels. IZA Discussion Paper 1240.
  • Potrafke, N. (2015). The Evidence on Globalisation. The World Economy, 38(3), 509–552.
  • Rodrik, D. (1998). Why Do More Open Economies Have Bigger Governments? Journal of Political Economy, 106(5), 997–1032.
  • Shelton, C. A. (2007). The size and composition of government expenditure. Journal of Public Economics, 91(11–12), 2230–2260.
  • Yay, G. G., & Aksoy, T. (2018). Globalization and the welfare state. Quality & Quantity, 52(3), 1015–1040.

Parameterstabilitet

Rullende regressioner: sammenhængen skifter fortegn omkring finanskrisen

Koefficienten for hvert KOF-indeks, estimeret på 10-årige vinduer. X-aksen angiver vinduets slutår, så punktet ved 2018 er estimeret på 2009–2018 — det første vindue med udelukkende observationer efter finanskrisen. Tal fra opgavens Tabel 5.5.

Værktøjer

Python
pandas
linearmodels
Paneløkonometri
LaTeX

Data & Værktøjer

Kilder

Comparative Political Data Set 1960–2023 (Armingeon et al., 2025), KOF Globalisation Index (Gygli et al., 2025), OECD Data Explorer, Verdensbanken.

Software

Python (pandas, linearmodels, statsmodels) til estimation og diagnostik; matplotlib til figurer; LaTeX til opgaven.

Download

Hent Afhandling (PDF) Fuld tekst · 40 sider · 1,1 MB
Paneldata (csv)
Replikationspakke (GitHub)
Foreslået Citering
Nielsen, J. S., Chen, S. Y. M., & Jørgensen, A. M. E. (2026). Globalization and the Welfare State: A Panel Data Analysis of 32 OECD Countries (1980–2023). Seminaropgave, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. JEL: F62, H53, I38, P16, P51.

Politisk Relevans

De negative koefficienter for politisk globalisering i socialdemokratiske og sydeuropæiske velfærdsstater efter 2008 afspejler formentlig EU's svar på gældskrisen — det europæiske semester, finanspagten og en styrket stabilitets- og vækstpagt — snarere end en generel globaliseringseffekt. Grækenland og Portugal havde låneprogrammer med betingelser, Italien og Spanien var underlagt overvågning, og resultatet var velfærdstilbagerulning på tværs af regionen.

Debatten om kompensation versus efficiens afgøres normalt med ét langsigtet estimat. Vores resultater tyder på, at det tal siger meget lidt: sammenhængen er periodeafhængig, og hvilket svar en analyse når frem til, afhænger i høj grad af, hvornår dens data tilfældigvis stopper.

Sociale overførsler som andel af BNP er standardmålet, og det er et groft mål. Det kan ikke skelne mellem en ændring i velfærdsstatens størrelse og en ændring i sammensætningen af dens udgifter — og det er netop den skelnen, politiske beslutninger handler om.

Ud over opgaven

Alt herunder er kørt efter afleveringen den 3. juni 2026 og indgår ikke i den bedømte opgave. Tallene kommer fra replikationspakken.

Bruddet: 1995 eller 2008?

Opgaven pålægger 2008 og tester med en Chow-test, som forkaster. Det svarer på spørgsmålet “er der et brud netop her?”. Et andet spørgsmål er “hvor ligger bruddet stærkest?” — og det kræver test, der søger over alle mulige bruddatoer. To af dem peger samstemmende på 1995.

QLR (sup-Wald)

Ukendt bruddato, 15 % trimning. Kritiske værdier: 8,68 (5 %) og 12,16 (1 %).

  • Samlet12,895 → 1995
  • Økonomisk16,080 → 1995
  • Social10,855 → 1995
  • Politisk11,552 → 1995

Bai-Perron (sekventiel)

Antal brud valgt ved BIC. Andrews 5 %-værdi: 8,68. N = 1.026.

  • Handel13,21 → 1995
  • Økonomisk12,69 → 1995
  • Samlet10,40 → 1995
  • Kulturel, politiskintet brud

Bai-Perron vælger 1995 for syv af ni indeks, alle med ét brud. De to test er ikke helt enige: QLR finder et brud for politisk globalisering (11,552 > 8,68), hvor Bai-Perrons sekventielle procedure ikke gør.

Chow F-statistikken beregnet for hvert muligt brudår fra 1992 til 2017. Kurven topper i 1995 over 1 %-værdien, falder til et lavpunkt omkring 2001, og stiger til en anden top omkring 2009 der overstiger 5 %-værdien.

F-statistikken ved hvert kandidat-brudår. Den globale top ligger i 1995 og bryder 1 %-værdien. Men bemærk den anden top omkring 2008–09, som også ligger over 5 %-værdien: 2008 er et reelt brudår — bare ikke det stærkeste.

Hvad det betyder

De to resultater modsiger ikke hinanden. Chow-testen i opgaven har ret: der er et brud ved 2008, og figuren viser det tydeligt som den anden top. Men parameterustabiliteten begynder tidligere — omkring afslutningen af Uruguay-runden og WTO’s oprettelse i 1995. Finanskrisen forstærkede et skift, der allerede var i gang, snarere end at sætte det i gang. Det trækker i samme retning som de rullende regressioner: relationen er historisk betinget hele vejen igennem.

Specifikationskurve

Ét estimat kan altid være et heldigt valg af kontrolvariable. Her er alle 64 kombinationer af de seks kontroller — hele potensmængden — estimeret hver for sig, så du kan se hvor meget koefficienten overhovedet flytter sig.

Henter specifikationer…

Ni indeks, ikke fire

Opgavens hovedtekst bruger fire KOF-indeks. Analysen bag dækker ni: økonomisk globalisering deler sig i handel og finans, og social globalisering i interpersonel, informationel og kulturel. To resultater derfra nåede aldrig ind i opgaven:

  • Handelsglobalisering har det stærkeste brud af alle ni indeks (sup-F 13,21 i 1995) — bemærkelsesværdigt, fordi det økonomiske indeks, som handel indgår i, er netop det der aldrig bliver signifikant i hovedanalysen.

  • Kulturel globalisering er det eneste indeks, der skifter fortegn omkring finanskrisen — fra +0,0482 før til −0,0238 efter. Med det forbehold, der afgør sagen: stjernerne gælder kun under Driscoll-Kraay-standardfejl. Under de landeklyngede standardfejl, opgaven lægger til grund, er begge insignifikante (p = 0,374 og p = 0,394). Det er en antydning under én fejlstruktur, ikke et resultat.

De 32 lande efter velfærdsregime

Socialdemokratisk (5)
DNK · FIN · ISL · NOR · SWE
Konservativ (7)
AUT · BEL · CHE · DEU · FRA · LUX · NLD
Liberal (7)
AUS · CAN · GBR · IRL · JPN · NZL · USA
Middelhav (4)
ESP · GRC · ITA · PRT
Postkommunistisk (9)
BGR · CZE · EST · HUN · LTU · LVA · POL · SVK · SVN

Klassifikationen følger opgavens Tabel A.4 (Esping-Andersen 1990; Ferrera 1996). Det socialdemokratiske regime er referencekategori i interaktionsregressionerne.

Simulerings-laget

Live Data Laboratorium

Tag ikke bare mit ord for det. Tilgå de rå projekt-tokens direkte i din browser. Denne legeplads bruger DuckDB-WASM til at køre SQL-forespørgsler mod det faktiske datasæt.

Prøv Simulatoren

The Model Forge Integration

Oplev resultaterne i praksis. Denne interaktive simulering lader dig teste alternative scenarier for ECB's rentepolitik direkte i din browser.

Gå til The Model Forge →

Citér dette værk

@mastersthesis{nielsen_chen_jorgensen_2026_globalization,
  author = {Nielsen, Jonas Skov and Chen, Sheng Ye Michael and J{\o}rgensen, Anton Meier Ebsen},
  title  = {Globalization and the Welfare State: A Panel Data Analysis of 32 OECD Countries (1980--2023)},
  type   = {Seminar paper},
  school = {University of Copenhagen, Department of Economics},
  year   = {2026},
  month  = {6},
  url    = {https://antonebsen.dk/projects/welfare-state-seminar}
}
Nielsen, J. S., Chen, S. Y. M., & Jørgensen, A. M. E. (2026). Globalization and the Welfare State: A Panel Data Analysis of 32 OECD Countries (1980–2023). Seminaropgave, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. JEL: F62, H53, I38, P16, P51.