Profil / Om mig
Makro, økonometri og modeller — med fokus på at gøre det brugbart
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem økonomi, data og formidling. Jeg kan godt lide “klassisk håndværk”: klare antagelser, ordentlig dokumentation og resultater, der kan forklares uden at man skal have læst 300 sider først.
Hurtige facts
På siden
Fokusområder
Makroøkonomi & pengepolitik
Jeg er især optaget af, hvordan pengepolitik “landes” i praksis: gennem finansielle markeder, forventninger, kreditkanaler og forskelle på tværs af lande/sektorer.
Økonometri & tidsrækker
Forecasting, identifikation og robusthed. Jeg kan godt lide metoder der både er teknisk solide og kan forklares til en normal person uden at de går i søvn.
Modeller & “structure”
CGE/RBC/DSGE-tænkning: tydelige antagelser, konsistens, checks og baseline/zero-shock disciplin.
Data & tooling
Jeg bygger små pipelines og templates: fra data cleaning til output, så det kan genbruges og ikke kun virker én gang.
Hvordan jeg arbejder
Min standard-arbejdsgang (lidt kedelig — men det er præcis derfor den virker):
- 1) Afklar mål: hvad skal beslutningstager/læser kunne gøre bagefter?
- 2) Dokumentér data: kilder, definitioner, enheder, missing/outliers, transformationer.
- 3) Vælg metode: simpelt først, derefter “mere fancy” hvis det giver noget reelt.
- 4) Checks: sanity checks, robusthed, alternative specifikationer, edge cases.
- 5) Formidling: konklusioner, begrænsninger og “hvad betyder det i praksis?”
Undervisning & formidling
Jeg har erfaring med at undervise i Excel/VBA og kan lide at gøre ting konkrete: cases, øvelser, “hvorfor” bag funktioner og små genveje der gør en stor forskel.
Min undervisningsstil
- Struktur først (mål → løsning → kvalitetstjek)
- Hands-on: hellere én god case end 30 slides
- Templates der kan genbruges
Hvad jeg typisk hjælper med
- Excel-modeller, dashboards og logik
- Data cleaning og reproducérbare workflows
- Små scripts og automatisering
Uden for studiet
Jeg holder af rutiner og progression — både i træning og i projekter. Det lyder måske lidt “kontor-nørdet”, men det er ærligt talt ret tilfredsstillende at se kurver gå den rigtige vej.
Kontakt
Hvis du vil sparre om et projekt, en case eller et samarbejde, så skriv endelig.