Resumé
Forskningsspørgsmål
Fungerede restriktioner på børnearbejde som et negativt indkomsthock for familier, der reducerede incitamentet til høj fertilitet?
Øgede de obligatoriske skolekrav prisen på 'børnekvalitet'?
Oplevede tekstiltunge distrikter en hurtigere fertilitetsnedgang efter lovgivningsshocksene sammenlignet med landbrugsdistrikter?
Metode & Teori
Modelramme
Difference-in-Differences (DiD)
Identifikationsstrategi
Sammenligning af Registered Sub-Districts (RSDs) med høj tekstilintensitet (treatment) mod landbrugsdistrikter (control).
Data & Frekvens
Paneldata fra 'Populations Past' (University of Cambridge) dækkende 1851-1891.
Estimeringsmetode
OLS og Fixed Effects (District & Year) regressionsmodeller.
Resultater
-
Lovgivningsmæssige begrænsninger på børnearbejde korrelerer stærkt med en accelereret nedgang i Total Fertility Rate (TFR).
-
Mekanismen bag faldet er primært drevet af øgede alternativomkostninger ved børnepasning og uddannelse.
-
Effekten er mest udtalt i distrikter, der var afhængige af vand- og dampdrevet tekstilindustri.
Litteraturliste
- Acemoglu, D., et al. (2001). The Colonial Origins...
- Galor, O. (2011). Unified Growth Theory.
Kompetencer
Værktøjer & Kilder
Populations Past (Cambridge), Census of England and Wales.
Python (Pandas, GeoPandas, Statsmodels), LaTeX.
Hent draft (PDF)
Ebsen, Anton (2026). The Cost of Quality: Legislative Shocks and Fertility. Working Paper. Relevans
Forståelse af hvordan regulering af arbejdsmarkedet kan drive demografiske skift.
Historisk perspektiv på 'Quantity-Quality' teorien i praksis.